For 16-årige Malene Isaksen er det ikke let at navigere i hverdagen, men PlaNet, en app til struktur, hjælper hende.
Malene lever med angst og depression, der giver hende kognitive udfordringer. For Malene blev hverdagen ekstra svær under coronanedlukningen, hvor det at sidde alene hjemme, mens hendes forældre arbejdede, forstærkede ensomheden og manglen på struktur i hverdagen.
Malene har brug for tydelige rammer og struktur – også til de små ting. Netop dette hjælper appen PlaNet hende med. Malenes far, Per Isaksen, fortæller, at han, da Malene skulle starte i 10. klasse, kørte hende til og fra busstoppestedet, så hun kunne lære ruten at kende på forhånd og føle sig tryg ved den.
Kan en app til struktur virkelig gøre en forskel?
Det var en familiekonsulent fra Vesthimmerlands Kommune, der første gang nævnte en app til struktur for familien. Per var skeptisk.
“Jeg tænkte, kan det virkelig bruges? Kan en app virkelig gøre en forskel for Malene?”
Per læste om Mobilize Me’s digitale værktøjer og han ringede ind til supporten og fik vejledning i, hvilket værktøj Malene skulle prøve. Valget faldt på PlaNet, der er en udvidet kalender med bl.a. huskelister, alarmer, farver og et krypteret chatmodul.
Malene er nu godt i gang med at bruge PlaNet. Og Per er ikke længere i tvivl.
“Appen virker. Den har virkelig gjort en forskel for Malene.”
PlaNet skaber struktur, overblik og forståelse
PlaNet er blevet en fast del af Malenes hverdag. Sammen med familiekonsulenten planlægger hun ugen i appen. Det giver overblik, ro og mulighed for at sætte mål, hun kan overskue.
Malenes kontaktperson hos kommunen lægger løbende opgaver ind i PlaNet, som Malene laver fra gang til gang. PlaNet gør på den måde hverdagens aktiviteter konkrete for Malene med billeder, noter og tydelige aftaler. Det gør det nemmere for Malene at forstå, hvad der skal ske.
“PlaNet er fantastisk, fordi den afmystificerer tingene. Malene har en stor sikkerhed i at have appen med sig,” forklarer Per.
PlaNet giver Malene en rød tråd i hverdagen og følelsen af, at hun godt selv kan.