Neurodivergent: Nysgerrighed og selvforståelse – en vej til selvaccept

Når kasserne ikke passer

For nogle mennesker kan det være forbundet med svære følelser at få en diagnose som f.eks. ADHD eller autisme. Det kan være utroligt svært – ja nærmest umuligt, at se de styrkesider, der også kan være forbundet med at være neurodivergent. Mange oplever, at udfordringerne overskygger og overstiger deres personlige styrker og kvaliteter. At det hele er noget bøvl og noget møg!

Hertil kommer også, at vi lever i et samfund, hvor ressourcerne bliver mindre – præcis lige som de kasser, som vi skal passe ind i. Man kommer let til at stikke ud. Og hvis der noget, som man bestemt ikke har lyst til, så er det at stikke ud. Ikke at ligne de andre. Ikke at være en del af flokken. Ikke at være samme neurotype, som de andre. Er man ikke ligesom de andre, er man forkert.

I mit tidligere virke som familie- og ungekonsulent, har jeg talt med mange unge mennesker og deres forældre, som bekræftede ovenstående. Men lige meget hvor meget modstand, de unge havde på dét, at være anderledes end deres venner, så kunne det aldrig ændre på det faktum, at deres hjerner nu engang var ”skruet anderledes sammen”. Ikke forkert sammen, men anderledes sammen.

I en sådan situation har man brug for at få anerkendt sine frustrationer. Man har også brug for, at nogen hjælper med at finde frem til de individuelle ressourcer, styrker og kvaliteter, som man også besidder. Det er med til at give ro og håb for fremtiden.

En positiv tilgang

”Tænk, hvis vi også havde fokus på de positive træk ved autisme og adhd’en og hvis skole- og arbejdslivet altid arbejdede ud fra at øge viden, hensyn, forståelse, og strategier for neurodivergente personer, så vi bedre kunne undgå funktionsnedsættelser og komorbide tilstande.” Citat: Kirsten Callesen, autoriseret psykolog

Heldigvis hænger det ofte sådan sammen, at hvert negativt ord har en positiv makker. Med det mener jeg, at hvis man identificerer sig med ord som ”ubeslutsom”, ”naiv”, ”stædig” eller ”langsom”, så er man per automatik også ”velovervejet”, ”tillidsfuld”, ”vedholdende” og ”omhyggelig”.

Jeg er med på, at det virker som ordkløveri. Det er heller ikke en tryllestav, der får de svære følelser og tanker til at gå væk. Men ord skaber virkelighed. Og jo oftere at vi erstatter de negative ord med nogle mere positivt ladede, vil vi over tid opleve, at man ser på sig selv med mildere øjne. Samtidig bliver det lettere, at få øje på ressourcer og kvaliteter. ”Det man vander vokser”.

Sæt fokus på dine styrker

Mit råd til dig som neurodivergent person; 

Lær dig selv at kende. Vær nysgerrig. Gå på opdagelse i din neurodivergente hjerne, gerne sammen med en fagperson. Find ud af hvad det er, der gør dig til dig, og hvordan du bedst kan eksistere og navigere i denne verden. En verden der for nu, stadig primært er indrettet til de neurotypiske mennesker. 

Når først du lærer dine mange særlige egenskaber, finurligheder, kvaliteter, udfordringer og styrker at kende, vil du opnå en større ro og accept af dig selv, som det hele menneske du er. For der er utroligt mange dejlige kvaliteter ved at have en neurodivergent hjerne.