Hvorfor elsker hjernen billeder?
Billeder bearbejdes langt hurtigere end tekst. For en person med autisme eller ADHD kan et piktogram fungere som et fast anker i en ellers uforudsigelig hverdag. Det skaber tryghed, fordi billedet ikke ændrer sig, uanset hvor træt man er, eller hvor meget stress der er omkring én.
I Mobilize Me har vi gjort det nemt at bygge netop den struktur, der passer til den enkelte. Du finder blandt andet:
1. Et stort piktogram-bibliotek
Vi har indbygget et omfattende bibliotek med genkendelige piktogrammer, der dækker alt fra personlig hygiejne til skoleaktiviteter.
Fordelen ved et stort piktogrambibliotek:
- For brugeren: Piktogrammerne gør hverdagens aktiviteter visuelle og lette at afkode
- For planlæggeren: Ingen klippe klistre arbejde og laminering – De digitale piktogrammer er kun en søgning væk.
2. Tilføj egne billeder og billedbiblioteker
Nogle gange er et generisk piktogram ikke nok. Hvis barnet eller borger kun vil spise én bestemt type knækbrød, eller hvis støttepersonen skal være et foto af det rigtige ansigt, så kan du bruge dine egne fotos.
Tag fx et billede af vedkommendes egen madpakke, køkken eller farmors hus. Det gør strukturen genkendelig og tryg.
De billeder, der tilføjes, bliver automatisk tilgængelige for alle planlæggere i den enkeltes netværk. Det betyder, at skolen, hjemmet og fritidsklubben nemt kan samarbejde om at bruge de samme billeder. Denne genkendelighed er med til at mindske de svære skift mellem forskellige kontekster i hverdagen.
Fordelen ved upload af egne billeder:
- For brugeren: Tryghed ved genkendelige billeder.
- For planlæggeren: Spar tid i hverdagen – Nem koordinering af billeder på tværs af medarbejderteams og skole/hjem.
Tilføj dit eget billedbibliotek på tværs af brugere
Har du billeder, der bruges på tværs af fællesskaber? Det kunne fx være lokationsfotos af en institutions fællesrum, kantine eller udearealer. I Mobilize Me kan vi oprette et fælles billedbibliotek, der går på tværs af flere brugere. Det er med til at spare fagpersonerne tid i hverdagen.
3. Google-søgning
Generiske piktogrammer er gode, men nogle gange har en bruger brug for at se præcis den bus, de skal med, eller det specifikke spil, de skal spille. Har du ikke et billede af bussen eller spillet ved hånden, er det let at søge på Google, finde et og sætte det ind.
Fordelen ved at kunne søge på Google:
- For brugeren: Tilpasset visuel struktur med præcise billeder.
- For planlæggeren: Effektiv og tidsbesparende planlægning ved hjælp af en direkte integreret vej til Googles billedsøgning.
Skal vi hjælpe dig i gang?
Visuel struktur handler ikke om kontrol, men om frihed. Friheden til at vide, hvad der skal ske, så energien kan bruges på det, der er vigtigt: Trivsel, læring og gode stunder.
Har du spørgsmål til, hvordan du bedst udnytter billederne i Mobilize Me, eller har du forslag til nye piktogrammer? Vi sidder klar til at hjælpe dig på kontakt@mobilize-me.com.
Du er måske også interesseret i:
- At deltage på et af vores kommende webinarer
- At prøve Mobilize Me gratis de første 30 dage
- At læse psykolog og forfatter til bøger om visuel struktur, Signe Søndergaard Badens, blogindlæg om, hvordan visuel struktur kan gavne alle børn i en kompleks hverdag







