– “I dag bruger jeg mest LiMo i svære situationer. Så kan jeg gå ind og kigge, hvis der opstår en situation, hvor jeg har brug for hjælp”, forklarer Amalie Skov Nielsen.
Amalie har infatil autisme og ADHD. Hun bor i Østbirk og går på STU i Horsens. For fem år siden ledte Amalies mor, Helle Jescika Skov Pedersen, efter et redskab, der kunne hjælpe Amalie og familien.
-“Vi var i en situation, hvor Amalie skrev til mig hver eneste gang, hun blev frustreret, ked af det eller forvirret. Da jeg skulle skifte job, vidste jeg, at der skulle ændringer til både for, at jeg kunne passe mit arbejde som børnehavepædagog, og fordi det var meget stressende”, forklarer Helle.