Nyhed

Eva blev diagnosticeret med ADHD og autisme som 48-årig: Jeg er en anden nu end for et halv år siden

Eva blev diagnosticeret med autisme og ADHD som 48-årig. Med diagnoserne fik hun et helt nyt sprog for, hvem hun er.

I kort form lyder Evas liv som mange andres: Folkeskole, matematisk eksamen fra gymnasiet, et halvt år i England som au pair, højskole, en uddannelse som folkeskolelærer og i mange år lærer for børn i specialklasser. Men Eva er lige som 48-årig blevet diagnosticeret med ADHD og autisme. 

Hun har aldrig tidligere fået en diagnose, men gennem hendes liv, har hendes krop mange gange sagt fra med blandt andet halsbetændelse og bihulebetændelse. 

Jeg tror i virkeligheden, at jeg har været ekstremt heldig, at jeg er vokset op i en rummelig familie og er blevet rummet i både folkeskolen og gymnasiet. For jeg har altid været ekstremt usikker i sociale situationer, forklarer Eva. 

I løbet af 2020 begynder der langsomt at gå ting op for Eva, mens hun sidder derhjemme med en ødelagt knæskal grundet et fald. Men det er først for alvor, da hun i slutningen af 2021 sendes ud i jobtræning på et bosted, at hun måtte tage et alvorligt kig på sig selv. 

Man kan vel sige, at jeg gik i psykisk udu. Jeg opdagede ting, jeg ikke havde opdaget før. Jeg var 48 år, ekstremt usikker, undgik øjenkontakt og anede ikke, hvem jeg var. 

Stolt autist med adhd

Herfra begynder Eva at tage livsmestringsforløb, hvor hun lærer sig selv bedre at kende. Sideløbende får hun en autisme og ADHD-diagnose.

– “Jeg kunne ikke sætte ord på mig selv, før jeg fik autismediagnosen, og jeg var ekstremt usikker. Nu er jeg stolt autist med ADHD. Nu lever jeg efter mantraet  “accept, kærlig- og venlighed”. Jeg husker mig selv på, at jeg elsker mig selv, andre elsker mig”. 

PlaNet gør en forskel

I august 2023 fik Eva bevilliget PlaNet som hjælpemiddel af Køge Kommune.

– “Først fik jeg at vide, at min mand eller datter kunne hjælpe mig til at strukturere min hverdag, men de har jo også deres eget liv, så de kan ikke være der hele tiden, så jeg skrev til kommunen, og så fik jeg bevilliget PlaNet”.

PlaNet hjælper Eva til at strukturere sin hverdag og huske de vigtige ting.

– “Jeg har alarmer på de ting, jeg synes er vigtige. For eksempel har jeg en alarm for, at jeg skal huske at spise, fordi jeg ellers tit glemmer det. Andre ting har jeg bare notifikationer på, fordi det er ok, at det bliver senere. Det kan være at tegne eller male”.

Eva er meget visuel, så hun er især glad for billedfunktionen, hvor hun har lavet sine egne billeder og sat dem ind i sin struktur. Billederne understøtter hende i, at aktiviteten er vigtig. 

Jeg har lige været på ferie på Als. Den ferie fungerede bedre end nogen anden ferie, jeg har været på, fordi jeg havde en struktur. For eksempel fik jeg dyrket yoga på terrassen, som er noget, jeg rigtig gerne vil, men som jeg ellers ikke ville have fået gjort.

Selvom Eva får god hjælp af PlaNet, arbejder hun stadig på at finde sig selv i sit nye selvbillede, hvor hun ikke længere arbejder som lærer på grund af sin udbrændthed, men derimod sandsynligvis er på vej på førtidspension.

Jeg har kørt i stressmode hele mit liv, uden at jeg vidste det. Måske kunne førtidspension have været undgået, hvis min Audhd var spottet tidligere i mit liv. 

Men Eva har truffet et valg om at se fremad.

– “Jeg ønsker på sigt at bruge min store viden om skoleområdet og specialelever. Derudover ønsker jeg med min egen rejse at vise andre, at hvis man tror på sig selv, hvis man rummes og guides af familie og venner, og hvis man husker sine pauser – ja, så kan man have et godt liv på trods af sine usynlige handicaps”.

 

Du er måske også interesseret i:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

I nyhedsbrevet får du information om bl.a. events, opdateringer i vores strukturværktøjer og blogindlæg. Vi sender det ud cirka en gang månedligt, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Tak for din tilmelding. Vi glæder os til at sende dig et månedligt nyhedsbrev.