Nyhed

“Jeg har fået en gladere kone – hun brokker sig i hvert fald ikke over, at jeg ikke gør rent mere”

Kenneth Hedelund begyndte at bruge PlaNet i august 2018. Siden han er startet, har han oplevet store ændringer i sit sit liv – ikke mindst i forhold til hans døgnrytme og spisevaner. Og så har PlaNet taget ham et skridt tættere på at nå drømmen om et flexjob.

Kenneth Hedelund har som barn fået stillet forskellige diagnoser, men blev først rigtigt diagnosticeret som 23-årig med infantil autisme. I dag er han 26 år og drømmer om at få et flexjob. Han er på nuværende tidspunkt i praktik i Kvickly, som en del af Klar til Start. Og så er han i gang med at skrive sin anden bog, “Den gyldne skriftrulle”.

En lettere hverdag

Efter at Kenneth er begyndt at bruge PlaNet, er der flere ting, som er blevet lettere i hverdagen. Trine, Kenneth’s bostøtte, fortæller at Kenneth fx selv finder vej til tandlægen, og at han er blevet god til at melde afbud, hvis han ikke kan komme.

For Kenneth er forskellen også mærkbar. Kenneth sover bedre, og så er han blevet god til at huske at spise. Måltiderne står nemlig i PlaNet. Det har gjort at han har taget nogle tiltrængte kilo på.

Men for Kenneth stopper det ikke her. Han drømmer om om at få et flexjob. Et vigtigt parameter for at få opfyldt drømmen er at kunne møde ind stabilt hver dag. Efter at Kenneth er begyndt at bruge PlaNet har han fået ros fra sin arbejdsplads for at møde til tiden. Noget som Kenneth tidligere har været udfordret på. Og så håber han på at han med PlaNet kan få overskud til at skrive sin næste bog færdig.

Nemmere at lave en fælles indsats

Trine, Kenneth’s bostøtte, fortæller også at det er blevet nemmere at lave en fælles indsats. Støtten er blevet mere ensartet, da alting foregår via PlaNet. Det har været med til at reducere Kenneth’s stressniveau. De har fx en fast aftale om at ændringer har farven blå og aflysninger har farven rød.

Trine kan igennem PlaNet se, hvis Kenneth ikke har krydset nogle aktiviteter af. Det har givet anledning til at tale sammen om årsagen. “Hvis Kenneth fx ikke får børstet sine tænder, er det oftest fordi, der er noget andet som fylder hos Kenneth”, fortæller Trine.

Med på farten

Det hele startede med at Kenneth fik anbefalet PlaNet af en gammel kontaktperson. Som barn har Kenneth brugt fysiske tavler med piktogrammer til at strukturere sin dag. Efter en periode uden strukturværktøjer begyndte han at genskabe piktogrammerne, men det fungerede ikke mere. De kunne ikke tages med ud af huset. Her ser han en fordel i PlaNet, som altid er ved hånden, men ingen andre kan se at du bruger app’en.

“PlaNet har gjort, at jeg kan have strukturen med på farten som en lille kuffert.”

Da Kenneth fik anbefalingen, fandt han Mobilize Me’s hjemmeside og fik hurtigt tilmeldt sig et prøveabonnement. Først prøvede han Mobilize Me, men han fandt hurtigt ud af at han bedst kunne lide PlaNet: “Det skulle lige være den”, fortæller Kenneth.

Når Kenneth bliver spurgt til om han kan anbefale PlaNet, griner han og siger, at han vil anbefale den 26.000 andre. Det vil sige alle dem der bor i Svendborg Kommune.

Læs mere om Kenneth og hans fatterskab på hans hjemmeside: https://kenneth-hedelund.dk/

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

I nyhedsbrevet får du information om bl.a. events, opdateringer i vores strukturværktøjer og blogindlæg. Vi sender det ud cirka en gang månedligt, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Tak for din tilmelding. Vi glæder os til at sende dig et månedligt nyhedsbrev.