Nyhed

Neurodiversitet og uddannelse: Vær nysgerrig på hvad der virker for dig

Det kan være udfordrende at være neurodivergent og skulle gennemføre en uddannelse. Der er ikke opskrift, der fungerer for alle, men et godt sted at starte er at forsøge at være nysgerrig på sig selv. I blogindlægget her dykker vi ned i neurodiversitet og uddannelse med Helle Holmen og Jens Brejnrod, der til dagligt underviser voksne med ADHD i Aarhus Kommune, og sammen driver de platformen Voksne Med ADHD, som udbyder foredrag, og kurser. Sammen har de har skabt Kaptajn i eget liv, der er et samarbejdsredskab til voksne med ADHD.

Kender du til at have fire uger til en opgave og alligevel først komme rigtigt i gang to dage før deadline? At slå dig selv i hovedet over, at du ikke er kommet i gang? Så er du bestemt ikke alene. Det kan være udfordrende at være neurodivergent og gå på en uddannelse.

– Mange vi møder er enormt meningsdrevne. Det betyder, at jo mere mening, noget giver, jo bedre kan man holde det ud, fordi det opvejer ubehag eller det, der ikke fungerer, forklarer Helle Holmen fra voksnemedadhd.dk

 

ADHD og uddannelse

  • 44,4% af 18-årige med ADHD er ikke i gang med en ungdomsuddannelse (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2019). 
  • Under 10% af voksne med ADHD har en videregående uddannelse (Sundheds- og Ældreministeriet, 2018). 
  • 25% af unge med ADHD mellem 15-24 år står uden for job og uddannelse (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2022). 

Kilde: ADHD-foreningen

 

Sammen med Jens har hun udarbejdet og underviser i Kaptajn i eget liv, der er et samarbejdsredskab til voksne med ADHD. Her arbejder de med at få kursisternes liv til at fungere bedre i alle arenaer. 

– Overordnet skal man lære sig selv at kende, og man skal lære at kommunikere om de problemer, man har. Det siger ikke så meget at sige, “Jeg har ADHD, så det kan jeg ikke”, forklarer Jens Brejnrod. 

I stedet kan man spørge: “Hvad er det for problemer, jeg har med struktur på den her uddannelse” eller  “Hvor opstår problemet?”. Måske er det i gruppearbejde eller i auditoriet, når underviseren står og snakker. Udfordringerne er forskellige fra person til person og kan variere fra fag til fag. 

– Der er en accept-proces i det. Jo bedre man kender sig selv og erkender sine udfordringer, jo nemmere kan man træffe de rigtige beslutninger for en selv.

– Hvis man ikke får noget ud af at sidde til forelæsning, men timerne er bedre givet ud på anden vis, så skal man turde vælge det. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, fordi der ofte vil være en opfattelse af, hvordan man er den gode studerende, forklarer Helle Holmen. 

– Vi havde en fyr, der gik hos os, som var fuldtidsstuderende på kandidaten i matematik. Han havde været nødt til at opgive forelæsningerne. Begrundelsen var, at underviserne talte for langsomt. Det udløste så meget frustration og irritation i ham, at det skyggede for hans evne til at koncentrere sig. Han droppede forelæsningerne og så videoer om emnerne på YouTube i stedet. Men det er jo ikke alle uddannelser, man kan gøre sådan på. Nogle steder er der krav om at møde op, supplerer Jens Brejnrod.

All nighter og tidsfornemmelse

I forsøget på at passe ind på en uddannelse, kan man som neurodivergent komme til at bruge uhensigtsmæssige tilpasningsstrategier, hvor man overforbruger sin energi. 

– Vi møder tit nogle, der går på uddannelse, der siger “så er jeg nødt til at tage en all-nighter”, som det åbenbart hedder. Så arbejder man intenst i et døgn. Den strategi kan man måske holde til, når man er i 20’erne og ikke også har en familie at tage hensyn til. 

– Men jo flere arenaer, man skal mestre, jo mindre gangbar bliver den strategi – og så ser vi dem, der ved overgangen til arbejdsmarkedet eller som er i 30’erne og har stiftet familie, hvor de har overforbrugt energien og på den ene eller anden måde er endt i nedslidning eller alvorlige belastningsreaktioner, siger Helle Holmen.

Hos Kaptajn i eget liv har de opsummeret deres tilgang i korte sætninger. Få et par eksempler her

“Man skal ikke gøre det rigtige, men man skal gøre det, der virker”

Hvis man hele tiden forsøger at gøre det, man tænker, er det rigtige, så prøver man konstant at leve op til andres forventninger og gøre det ved at bruge de redskaber, andre bruger, selvom det er slidsomt for en. I stedet prøver vi at snakke med folk om, hvad man kan gøre i stedet for.

God råd er dårlige råd”

Råd fra andre tager altid udgangspunkt i vedkommendes eget liv og måde at håndtere verden på. Derfor risikerer man ved at give gode råd, at der sker det stik modsatte: At man får skubbet nogle ind i nogle uheldige mønstre, der ikke er sunde for dem. Så råd prøver vi at lade være med at give – i stedet prøver vi at lade vores kursister snakke. 

Hent Kaptajn i eget livs materiale om uddannelse her: 

https://www.adhdkaptajn.dk/uddannelse/

Læs mere om Kaptajn i eget liv her

https://www.adhdkaptajn.dk

Læs mere om, hvad Voksne Med ADHD tilbyder her

https://www.voksnemedadhd.dk/

Udfordringer med tidsfornemmelsen er ofte en af kendetegnene ved en ADHD-diagnose. Hvis man ønsker at gennemføre en uddannelse, hvor man f.eks. er udfordret på sin igangsættelsesevne, kan det være, at man midlertidig skal acceptere sit motivationsmønster.

– Så kan man sige, “på lang sigt så kan det ikke gå med at arbejde flere døgn i træk uden at sove, så det skal jeg finde en strategi til, men for nu er det bedre at gøre det, fremfor at have dårlig samvittighed de fire uger op til deadline. Det er ikke hensigtsmæssigt, men som regel er det en endnu dårligere løsning at gå rundt med dårlig samvittighed og alligevel ikke få lavet noget før til sidst, siger Helle Holmen.

Filtrer og forenkl

Udover at tænke over, hvordan man bedst træffer de rigtige valg for sig selv, kan man som neurodivergent studerende med fordel have fokus på at tage imod den tilgængelige hjælp.

– Spørg dig selv: Hvad kan jeg give til andre? Hvad kan jeg løse med en ved min side? Hvad kan jeg selv? Fordi du giver noget ansvar fra dig, betyder det ikke, at du ikke kan tage det tilbage igen, siger Helle Holmen.

Man kan med fordel også forsøge at filtrere indtryk og information. Det kan eksempelvis være en aftale med en studiekammerat om, at vedkommende siger til, hvis der er vigtig information fra skolen eller det kan være at forsøge at filtrere notifikationerne fra telefonen.

– Når man går på et studie, er det jo både mail, intranet, messenger, TikTok, Instagram, Facebook og en masse andre ting. Det kan lynhurtigt blive en stressfaktor på telefonen. Så vidt muligt så overvej, hvad der egentlig er nødvendigt og giver energi, og hvad der tager energi, siger Jens Brejnrod.

Selvom det kan virke paradoksalt, så er der ofte meget koordinering i at have fået en diagnose og gå på et studie. Du skal måske søge handicap-SU, du skal søge ekstra tid til eksamen, samtidig skal du koordinere lægetider, snakke med psykiater, tjekke e-boks og meget andet.

– En strategi er at tage det meget alvorligt og afsætte tid til det. Vi lever i et samfund, hvor der er enormt meget personlig administration, så man kan med fordel overveje, om man skal afsætte tid til det ugentligt, foreslår Helle Holmen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

I nyhedsbrevet får du information om bl.a. events, opdateringer i vores strukturværktøjer og blogindlæg. Vi sender det ud cirka en gang månedligt, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Tak for din tilmelding. Vi glæder os til at sende dig et månedligt nyhedsbrev.