Papirerne sidder snorlige i de sorte og hvide ringbind, og der er intet overladt til tilfældighederne. Der ligger skemaer ud over bordet. For mange neurotypiske vil dette system virke totalt uoverskueligt, men for Christian er det netop det der skal til, før hans hjerne kan få en pause. Alligevel drømmer Christian om et system, der er lettere tilgængeligt og knap så tungt at slæbe rundt på. Derfor har han henvendt sig til Mobilize Me for at finde ud af, om PlaNet kan indeholde alle de informationer, som han har brug for. Ved sin side har Christian sin mentor, Lasse, og sin far, Ivan, der begge har hjulpet Christian med at udvikle det system, som han fremviser for os.
En ung mand med uendelig mange tanker
Christian er en ung mand på 31 år, han bor i Roskilde, hvor han er uddannet tømrer. Christian har dog ikke været på arbejdsmarkedet de seneste 5 år, fordi hans udfordringer er så indgribende i hans hverdag. Christian har to diagnoser:
ADHD: Christians ADHD medfører, at Christian får en masse ideer og tanker i løbet af dagen, som han har svært ved at stoppe. Christian fortæller, at den ene tanke afløser den anden, og hvis der ikke er noget – eller nogen – der stopper ham, så fortsætter han natten lang.
Autisme: Christians autisme betyder bl.a. at han er meget detaljeorienteret. De mange ideer og opgaver, som ADHD’en sender afsted i hjernen, sørger autismen for bliver gennemført med stor grundighed. Det betyder bl.a, at Christians hjerne løber tør for energi, hvis han ikke har en struktur, som hjælper ham med at prioritere sin tid. Hans autisme betyder også, at han har svært ved at overføre en erfaring fra en situation til en anden. Christian skal derfor forberedes mentalt, hver gang han skal gennemføre en uvant aktivitet.
Diagnosticeret som 25-årig
Christian er, som mange andre fra hans generation, først blevet diagnosticeret som voksen. Han har derfor levet størstedelen af sit liv uden at vide, at hans hjerne fungerer på en anden måde end de neurotypiskes. Christian fortæller, at det først blev rigtig svært for ham, da han flyttede hjemmefra.
Da rammerne forsvandt
Da Christian flyttede hjemmefra, blev verden pludselig meget større. Han skulle selv lave rammerne – og det var Christian ikke vant til. Christian arbejdede i begyndelsen som tømrer, men det blev hurtigt svært for ham at håndtere en hverdag. Christian blev derfor tilknyttet forskellige behandlingstilbud og landede for et år siden på et bosted, hvor Lasse var ansat.
Personalets fokus lå et andet sted
På bostedet faldt Christian aldrig rigtig til. Det skyldtes til dels at de øvrige beboeres udfordringer lå et andet sted, og personalet havde derfor ikke fokus på, hvad netop Christian havde brug for.
“Når man har borgere, der klatrer på væggene og spiser loftspladerne – så er det klart, at personalet har et andet fokus, end at lave to-do-lister, som er det Christian har brug for” (Ivan, Christians far).
To-do lister
Netop to-do lister er et redskab, som Christian ofte bringer op. Tidligere har fagpersoner og pædagoger forsøgt at rydde ud i Christians lister og skemaer, fordi de har betragtet dem som stressfaktorer for ham. Sådan forholder det sig dog ikke, og Lasse har forstået, at det netop er listerne der giver Christian ro.
“Når man har en hjerne, som hele tiden finder på nye ideer, så er det rart at tømme sin hjerne ned i listerne. Lasse og jeg har så i fællesskab lavet et system, hvor listerne har fået en struktur. Strukturen hjælper mig til at begrænse mig selv”
Overgang til PlaNet
Lasse var ansat på det bosted, som Christian boede på for et år siden. Da Christian forlod stedet foreslog han selv Roskilde kommune at sætte ham i kontakt med Lasse. Lasse er i dag selvstændig rådgiver og bl.a. mentor for Christian. De to har i dag et fantastisk parløb, hvor Lasse hjælper Christian med at holde styr på alle skemaerne. Derfor er de også sammen om det projekt, der består i at digitalisere de mange skemaer, og komprimere dem ind i PlaNet.
“Man kan sige, at det analoge system er blevet så omfattende og komplekst, at det er tid til at komprimere det og få det ind i en digital løsning. Her ser vi PlaNet som en oplagt løsning,” Lasse Andersen
PlaNet samler systemerne
I PlaNet kan Christian både lave sine lister, tildele opgaverne farver ift. sit eget system og lave små alarmer, der minder ham om at stoppe op. I vores møde talte vi også om muligheden for at lægge sociale historier ind i PlaNet, som kan hjælpe Christian igennem de sociale situationer, som udfordrer ham særligt. Målet er selvfølgelig at Christian bliver så selvstændig som muligt. Muligheden for at forberede sig på situationer på egen hånd, er et skridt i den retning. Udover PlaNet vil Christian afprøve LiMo, hvor han kan måle på sit eget humør og sin udvikling.
Jul i den neurodivergente familie: Juletiden stiller ekstra krav
I juletiden er der krav. Krav til at give nissen en tilpas fed oplevelse, når den er med hjemme fra børnehaven. Krav om at være social. Krav om at have noget begavet og måske endda interessant at sige til de utallige julearrangementer. Derudover er...
Jul i den neurodivergente familie: Nærvær og kærlighed på egne præmisser
Af Nicole Højbjerg December måned er i fuld gang - og julestemningen smitter alt omkring os. Det er jul og det er jo så hyggeligt! Men julen er ikke hyggelig for alle. Julen er også stress og forventninger, der ikke kan indfries. Det er...
Jul i den neurodivergente familie: Hav modet til at gøre op med egne og andres forventninger
Ah, endelig jul. Duften af hjemmebag, rolige stunder i skæret fra blafrende stearinlys og god tid til at være sammen med familien. Det er nemt at forestille sig sit liv som et glitret julekatalog, men sådan er virkeligheden desværre langt fra i de...
Jul i den neurodivergente familie: Den autismevenlige jul
De fleste mennesker, uanset neurologi, har ofte en tendens til at have forventninger til julen. Måske fordi vi bombarderes med disse fra venner, familie, butikker, film osv., måske fordi vi selv er vokset op med en særlig tilgang til julen, eller...
ADHD-diagnosens historie i Danmark: Fra opdagelse til diagnosekriterier
ADHD blev først opdaget og beskrevet som en psykiatrisk tilstand i begyndelsen af det 20. århundrede. Den tyske læge Heinrich Hoffman bemærkede i 1845 karaktertræk, der mindede om ADHD hos nogle af hans unge patienter. Senere, i 1902, beskrev den...