Nyhed

Pårørende til neurodivergens: Den svære rolle som søskende autisme eller ADHD

Tilsidesættelse af egne behov og en sorg over, at ens familie er anderledes, går hånd i hånd med stor loyalitet og kærlighed. At være søskende til autisme eller ADHD kan være udfordrende, fortæller Stine Jusjong Bøgsted fra Familierådgivning med Hjertet

Det kan være udfordrende at være søskende til en neurodivergent med en autisme eller ADHD-diagnose. Mange søskende går rundt i alarmberedskab i forhold til, hvornår søster eller bror reagerer. 

– Søskende oplever bl.a. at blive nevet, sparket, råbt ad, men især at de skal tilsidesætte sig selv og sine egne behov, fortæller Stine Jusjong Bøgsted. 

Hun rådgiver neurodivergente familier og afholder bl.a. søskendekurser i sin virksomhed Familierådgivning med hjertet.

Søskende tilsidesætter sig selv

Når et neurodivergent barn ikke trives, vil det altid påvirke hele familien. Det neurodivergente barn vil ofte have reaktionsmønstre eller strategier, der kan være grænseoverskridende eller svære at forstå for søskende. Samtidig vil neurotypiske søskende ofte opleve at stå på sidelinjen og se, at deres forældre er pressede i forhold til at få familien til at fungere og hverdagen til at glide. 

– Det kan give udslag i forskelsbehandling, hvor det neurodivergente barn eksempelvis gerne må spise på sit værelse, mens den neurotypiske søskende ikke må. Mange søskende vil på den måde opleve følelser som snyd, eller at der bliver gjort forskel, forklarer Stine Jusjong Bøgsted. 

Nogle søskende er meget bevidste om, hvad der er snyd eller opleves som irriterende, men de fleste søskende har ikke prøvet andet og tænker, “det er bare sådan, det er hjemme hos mig”. 

Stine Jusjong Bøgsted

De neurotypiske søskende bliver rigtig gode til at tilsidesætte egne behov, forklarer Stine Jusjong Bøgsted

– Det kan komme til udtryk ved, at de spiller det spil, som deres bror eller søster gerne vil, selvom de ikke selv har lyst.. Eller at de spiller en halv time mere, end de vil, fordi så er der ro på. 

At tilsidesætte egne behov kan have både gode og dårlige konsekvenser for søskende på sigt. 

– Man kan få et knap så godt selvværd af altid at skulle indrette sig efter andres behov, ligesom det kan skabe en følelse af, at man ikke er lige så værdifuld som de andre i familien, fordi man er den, der altid skal bøje af. Man kan sige, at de her søskende bliver meget tilpasningsdygtige i en negativ retning, men omvendt så bliver de enormt gode til at aflæse andre mennesker, fornemme stemninger og til at indgå kompromisser, forklarer Stine Jusjong Bøgsted.

Svært at dele med vennerne

Stine Jusjong Bøgsted oplever, at de fleste søskende til neurodivergente gerne vil fortælle, hvordan de har det, når det bliver skabt et trygt rum til det.. Men det kan være svært for børnenes omgangskreds at forstå:

– Det kan være svært at forklare vennerne i skolen, hvad de (man) står i derhjemme. Fordi ens “storebror blev vred på mig og råbte mig ind i hovedet, og det er derfor jeg ikke kan overskue at spille fodbold lige nu” – der kan vennerne jo ofte sige “nå ja, det gjorde min storebror også den anden dag”. Der kan det være svært at forklare alt det, der gik forud: Mor begyndte måske at græde, eller far blev vred. Og så var det slet ikke første gang. Det kan være enormt svært at forklare over for vennerne, hvad der egentlig er på spil. Det samme gør sig gældende over for pædagoger eller lærere. 

Stine Jusjong Bøgsted afholder søskendekurser. Her oplever hun, at det er en enorm lettelse for søskende at møde andre i samme situation som dem selv:

– De ved præcis, hvordan det er. På mit seneste søskendekursus var der en pige på syv år, der sagde til sin mor: “Hvorfor har du ikke sagt, at der er andre, der har det som mig?”. Hun troede, at hun var den eneste, der havde det sådan. 

Det er sjældent, mens familierne er allermest pressede, at de kommer til Stine Jusjong Bøgsted. Nogle kommer i opløbet, når det begynder at blive svært eller lige efter, når deres barn er blevet udredt, for forældre kan blive i tvivl om, hvordan de skal agerer og hvad de skal være opmærksomme på overfor søskende og deres neurodivergente barn. 

– Men de fleste kommer ofte efter en meget presset periode i familien, for her begynder søskende at reagerer, fordi der pludselig er tid og rum til det og spørgsmålet om, hvordan forældrene får passet på det neurodivergente barns søskende, melder sig.

Gode råd til forældre

Tal med dit søskendebarn, giv søskende lov til at give udtryk for, hvordan de har det, og prøv at skabe alenetid for søskende. Det er tre ting, man som forælder med fordel kan fokusere på. 

– Når man taler med sit søskendebarn, er det vigtigt at være konkret, tale i overskrifter og gøre det kort. Vi behøver ikke altid at komme helt ned i materien. Man kan med fordel prøve at skabe rum til de samtaler, når man laver en aktivitet sammen.

3 råd til forældre

1) Tal med dit barn:

Tal om, hvad der foregår derhjemme, og tal gerne selve diagnosen frem, så I får sat ord på den. Sig eksempelvis “Det er autismen, der gør, at din bror råber. Det er ikke fordi, at han er fræk, eller fordi han ikke kan lide dig. Det er fordi, han bliver så frustreret.”

2) Giv søskende lov til at give udtryk for, hvordan de har det:

Det kan være svært for forældre at møde søskende i deres følelser, fordi en søskende måske kan sige “jeg hader ham” eller “jeg ville ønske, at han var død”. Men her skal man som forældre huske, at det er et øjebliksbillede af, hvordan barnet har det lige nu og her – og at det er vigtigt for barnet at få lov til at udtrykke sine følelser. 

3) Få skabt alenetid for søskende:

Fordi søskende tit tilsidesætter egne behov, er det vigtigt at skabe alenetid på deres præmisser, så de også føler sig set og mødt. 

Gode råd til forældre

At hjælpe søskende til neurodivergente handler i høj grad om at hjælpe hele familien, forklarer Stine Jusjong Bøgsted. 

Man kan gå meget lavpraktisk til værks: Lav mad til flere dage, indret hjemmet så børnene selv kan nå deres ting og blive selvhjulpne. Lidt mere abstrakt skal forældrene være opmærksomme på, at de er stemningssættende for familien. 

– Forældrene er ansvarlige for at skabe den gode stemning. Det er lettere sagt end gjort at ændre stemningen, hvis man selv er presset til det yderste. Men start med at tænke på at trække vejret og finde ud af , hvordan du yder egenomsorg.

– Og her tænker jeg ikke på et spaophold, men noget man kan gribe til i hverdagen. Det kan være at finde et online fællesskab, gå en lille tur eller at stoppe op og dufte til kaffen i stedet for bareat kaste den i sig, siger Stine Jusjong Bøgsted. 

Hun fremhæver også, at forældrene med fordel kan sænke barren for succes. I stedet for at have en forventning om, hvordan man er “en rigtig familie”, der f.eks. tager på ture sammen, så sænk forventningerne til, hvad der passer til den nuværende situation i ens familie. 

– Er det måske fint, at vi sidder sammen i stuen i et kvarter med hver vores skærm, og der er god stemning? Det kan fint være succes lige nu, hvis man har meget stressede børn. Det er en langstrakt proces ift. at omdefinere det familieliv, man havde forestillet sig, forklarer Stine Jusjong Bøgsted. 

– Når man taler med sit søskendebarn, er det vigtigt at være konkret, tale i overskrifter og gøre det kort. Vi behøver ikke altid at komme helt ned i materien. Man kan med fordel prøve at skabe rum til de samtaler, når man laver en aktivitet sammen.

Du er måske også interesseret i:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

I nyhedsbrevet får du information om bl.a. events, opdateringer i vores strukturværktøjer og blogindlæg. Vi sender det ud cirka en gang månedligt, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Tak for din tilmelding. Vi glæder os til at sende dig et månedligt nyhedsbrev.