Nyhed

Sendiagnosticeret med ADHD eller autisme?

Neurodivergente kvinder diagnosticeres senere end mænd. Det skyldes blandt andet, at symptomerne hos kvinder kan komme anerledes til udtryk end hos mænd, og at kvinder i højere grad maskerer. Forstå tendensen og mød to sendiagnosticerede kvinder i blogindlægget her

Andelen af yngre kvinder, der får ADHD-medicin er steget de seneste ti år.

Den største stigning findes blandt kvinder i aldersgruppen 20-29 år. Fra 2011 til 2021 er andelen i aldersgruppen nemlig steget fra 2.600 personer i 2011 til 8.500 i 2021.

ADHD har traditionelt været noget, man forbandt med vilde drenge, der løb rundt og forstyrrede de andre i skolen.

Men de seneste år er der kommet mere fokus på, at mange flere piger og kvinder har ADHD, end man tidligere har troet. 

Nydiagnosticeret med ADHD: Få inspiration til, hvor du finder viden

De fleste drenge får deres diagnose før, de er 10 år, men det for pigerne først er langt op i teenageårene og flere endda er godt oppe i 20’erne. Det kan skyldes, at flere kvinder end mænd har ADD, der lidt smart kan kaldes den stille ADHD, fordi kvinderne ofte er mere indad- end udadreagerende. 

Sendiagnosticeret med autisme

I Autismeforeningen genkender de samme tendens til, at kvinder diagnosticeres senere:

Gennemsnitsalderen for at få en autismediagnose er 11,5 år, og langt de fleste kvinder får først deres autismediagnose senere end det. En af grundene til at kvinder diagnosticeres senere er på grund af maskering, forklarer Alexander Milne, researcher i Autismeforeningen.

Grafik: Autismeforeningen

Netop at kvinderne bruger meget energi på at maskere og reagerer ind ad fremfor udad, gør at mange af kvinderne har oplevet mistrivsel eller har fået tillægsdiagnoser som angst, stress og depression, inden de bliver diagnosticeret som neurodivergente. 

Mød to sendiagnosticerede kvinder

En af de kvinder, der har oplevet at blive sendiagnosticeret, er Lise Emilia, der blev diagnosticeret med ADHD som 30-årig. Mød Lise i blogindlægget her.

Også Helle Malmberg blev først bevidst om sin neurodiversitet, da hun var 34 år. Her fik hun nemlig en autismediagnose. Det førte til mange overvejelser både personligt og fagligt om, hvad sendiagnosticering har af konsekvenser for identitetsdannelsen hos kvinder. Derfor skrev Helle Malmberg et speciale om netop det. Læs hendes historie samt hvad hun fandt frem til i hendes speciale her.

Kilder: 


 

Uddannelse og neurodiversitet:- “Jeg skal finde ud af, hvad der fungerer for mig”

Julie Holmen er ved at afslutte de sidste eksaminer på tredje semester af psykologistudiet. Hun flyttede fra Aarhus til Aalborg for halvandet år siden. Her sagde hun også farvel til den struktur, hun er vokset op med.  - Jeg er vokset op med super...

Rikke hjemmeskoler sin søn: Der åbnede sig en ny verden

- Coronanedlukningen blev vores redning. Sådan fortæller Rikke Lauritzen, mor til 14-årige Benjamin. Han gik på en friskole, der ligesom resten af landets skoler lukkede ned for fysisk undervisning i marts 2020. Selvom coronapandemien på mange...

Skolen Online vil give eleverne troen på og lysten til læring

Leder af Skolen Online, Tanja Schjellerup, fik idéen til en anderledes skole med respekt for, at læring kan foregå på mange forskellige måder, tilbage i 2013, da hun læste pædagogisk filosofi. - Der gik et godt stykke tid, før jeg fandt ud af,...

En dag med affektsmitte

Vi har i specialklasserne ofte flere elevtyper, som er sammensat bredt over ADHD, ordblindhed, Tourette, Autisme m.m. Det kan give nogle udfordringer, når man har en klasse, som er sammensat af så forskellige elevtyper. Vi kan fx have en elev med...

Neurodiversitet og uddannelse: Vær nysgerrig på hvad der virker for dig

Kender du til at have fire uger til en opgave og alligevel først komme rigtigt i gang to dage før deadline? At slå dig selv i hovedet over, at du ikke er kommet i gang? Så er du bestemt ikke alene. Det kan være udfordrende at være neurodivergent og...

– “Vi er alle pårørende”

- “Du er pårørende, når du er berørt af et andet menneskes livskrise” Sådan lyder pårørende-ekspert Rikke Struves helt korte definition af, hvad det vil sige at være pårørende. Og netop pårørende vil de fleste af os opleve at blive på et tidspunkt...

Pårørende til neurodivergens: Den svære rolle som søskende til autisme eller ADHD

Det kan være udfordrende at være søskende til en neurodivergent med en autisme eller ADHD-diagnose. Mange søskende går rundt i alarmberedskab i forhold til, hvornår søster eller bror reagerer.  - Søskende oplever bl.a. at blive nevet, sparket, råbt...

Hvordan får I en god fastelavn som neurodivergent familie?

Fastelavnsboller, slå-katten-af-tønden og mærkelige kostumer. Fastelavn er lige rundt om hjørnet. Har du et neurodivergent barn med f.eks ADHD eller autisme, genkender du måske, at fastelavn - ligesom andre højtider - kan være en udfordring. ...

Sarah Liv blev sendiagnosticeret som 32-årig: I dag har jeg et sprog for, hvordan jeg har det

Sarah Liv blev udsat for overgreb fra hun var 11 til omkring hun var 16 år gammel. Igennem hele sin ungdom havde hun ikke noget sprog for, hvad hun havde været udsat for, eller hvordan hun havde det. - Jeg havde det bare mærkeligt. Det var den...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

I nyhedsbrevet får du information om bl.a. events, opdateringer i vores strukturværktøjer og blogindlæg. Vi sender det ud cirka en gang månedligt, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Tak for din tilmelding. Vi glæder os til at sende dig et månedligt nyhedsbrev.