Nyhed

Sendiagnosticeret med ADHD eller autisme?

Neurodivergente kvinder diagnosticeres senere end mænd. Det skyldes blandt andet, at symptomerne hos kvinder kan komme anerledes til udtryk end hos mænd, og at kvinder i højere grad maskerer. Forstå tendensen og mød to sendiagnosticerede kvinder i blogindlægget her

Andelen af yngre kvinder, der får ADHD-medicin er steget de seneste ti år.

Den største stigning findes blandt kvinder i aldersgruppen 20-29 år. Fra 2011 til 2021 er andelen i aldersgruppen nemlig steget fra 2.600 personer i 2011 til 8.500 i 2021.

ADHD har traditionelt været noget, man forbandt med vilde drenge, der løb rundt og forstyrrede de andre i skolen.

Men de seneste år er der kommet mere fokus på, at mange flere piger og kvinder har ADHD, end man tidligere har troet. 

Nydiagnosticeret med ADHD: Få inspiration til, hvor du finder viden

De fleste drenge får deres diagnose før, de er 10 år, men det for pigerne først er langt op i teenageårene og flere endda er godt oppe i 20’erne. Det kan skyldes, at flere kvinder end mænd har ADD, der lidt smart kan kaldes den stille ADHD, fordi kvinderne ofte er mere indad- end udadreagerende. 

Sendiagnosticeret med autisme

I Autismeforeningen genkender de samme tendens til, at kvinder diagnosticeres senere:

Gennemsnitsalderen for at få en autismediagnose er 11,5 år, og langt de fleste kvinder får først deres autismediagnose senere end det. En af grundene til at kvinder diagnosticeres senere er på grund af maskering, forklarer Alexander Milne, researcher i Autismeforeningen.

Grafik: Autismeforeningen

Netop at kvinderne bruger meget energi på at maskere og reagerer ind ad fremfor udad, gør at mange af kvinderne har oplevet mistrivsel eller har fået tillægsdiagnoser som angst, stress og depression, inden de bliver diagnosticeret som neurodivergente. 

Mød to sendiagnosticerede kvinder

En af de kvinder, der har oplevet at blive sendiagnosticeret, er Lise Emilia, der blev diagnosticeret med ADHD som 30-årig. Mød Lise i blogindlægget her.

Også Helle Malmberg blev først bevidst om sin neurodiversitet, da hun var 34 år. Her fik hun nemlig en autismediagnose. Det førte til mange overvejelser både personligt og fagligt om, hvad sendiagnosticering har af konsekvenser for identitetsdannelsen hos kvinder. Derfor skrev Helle Malmberg et speciale om netop det. Læs hendes historie samt hvad hun fandt frem til i hendes speciale her.

Kilder: 


 

– “Vi er alle pårørende”

- “Du er pårørende, når du er berørt af et andet menneskes livskrise” Sådan lyder pårørende-ekspert Rikke Struves helt korte definition af, hvad det vil sige at være pårørende. Og netop pårørende vil de fleste af os opleve at blive på et tidspunkt...

Pårørende til neurodivergens: Den svære rolle som søskende autisme eller ADHD

Det kan være udfordrende at være søskende til en neurodivergent med en autisme eller ADHD-diagnose. Mange søskende går rundt i alarmberedskab i forhold til, hvornår søster eller bror reagerer.  - Søskende oplever bl.a. at blive nevet, sparket, råbt...

Hvordan får I en god fastelavn som neurodivergent familie?

Fastelavnsboller, slå-katten-af-tønden og mærkelige kostumer. Fastelavn er lige rundt om hjørnet. Har du et neurodivergent barn med f.eks ADHD eller autisme, genkender du måske, at fastelavn - ligesom andre højtider - kan være en udfordring. ...

Sarah Liv blev sendiagnosticeret som 32-årig: I dag har jeg et sprog for, hvordan jeg har det

Sarah Liv blev udsat for overgreb fra hun var 11 til omkring hun var 16 år gammel. Igennem hele sin ungdom havde hun ikke noget sprog for, hvad hun havde været udsat for, eller hvordan hun havde det. - Jeg havde det bare mærkeligt. Det var den...

Jul i den neurodivergente familie: Juletiden stiller ekstra krav

I juletiden er der krav. Krav til at give nissen en tilpas fed oplevelse, når den er med hjemme fra børnehaven. Krav om at være social. Krav om at have noget begavet og måske endda interessant at sige til de utallige julearrangementer. Derudover er...

Jul i den neurodivergente familie: Den autismevenlige jul

De fleste mennesker, uanset neurologi, har ofte en tendens til at have forventninger til julen. Måske fordi vi bombarderes med disse fra venner, familie, butikker, film osv., måske fordi vi selv er vokset op med en særlig tilgang til julen, eller...

Digital Socialrådgiver: Emilie rådgiver familier til at få den hjælp, de har ret til

Emilie Gade har stiftet Digital Socialrådgiver med ønsket om at møde familier med medmenneskelighed. Hun stiftede Digital Socialrådgiver i 2022 efter at være stoppet på sit arbejde som socialrådgiver i en kommune. - Jeg drømte om et mere frit...

Jul i den neurodivergente familie: Nærvær og kærlighed på egne præmisser

Af Nicole Højbjerg December måned er i fuld gang - og julestemningen smitter alt omkring os. Det er jul og det er jo så hyggeligt! Men julen er ikke hyggelig for alle. Julen er også stress og forventninger, der ikke kan indfries. Det er...

Jul i den neurodivergente familie: Hav modet til at gøre op med egne og andres forventninger

Ah, endelig jul. Duften af hjemmebag, rolige stunder i skæret fra blafrende stearinlys og god tid til at være sammen med familien. Det er nemt at forestille sig sit liv som et glitret julekatalog, men sådan er virkeligheden desværre langt fra i de...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

I nyhedsbrevet får du information om bl.a. events, opdateringer i vores strukturværktøjer og blogindlæg. Vi sender det ud cirka en gang månedligt, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Tak for din tilmelding. Vi glæder os til at sende dig et månedligt nyhedsbrev.