Nyhed

Sendiagnosticeret med ADHD eller autisme?

Neurodivergente kvinder diagnosticeres senere end mænd. Det skyldes blandt andet, at symptomerne hos kvinder kan komme anerledes til udtryk end hos mænd, og at kvinder i højere grad maskerer. Forstå tendensen og mød to sendiagnosticerede kvinder i blogindlægget her

Andelen af yngre kvinder, der får ADHD-medicin er steget de seneste ti år.

Den største stigning findes blandt kvinder i aldersgruppen 20-29 år. Fra 2011 til 2021 er andelen i aldersgruppen nemlig steget fra 2.600 personer i 2011 til 8.500 i 2021.

ADHD har traditionelt været noget, man forbandt med vilde drenge, der løb rundt og forstyrrede de andre i skolen.

Men de seneste år er der kommet mere fokus på, at mange flere piger og kvinder har ADHD, end man tidligere har troet. 

Nydiagnosticeret med ADHD: Få inspiration til, hvor du finder viden

De fleste drenge får deres diagnose før, de er 10 år, men det for pigerne først er langt op i teenageårene og flere endda er godt oppe i 20’erne. Det kan skyldes, at flere kvinder end mænd har ADD, der lidt smart kan kaldes den stille ADHD, fordi kvinderne ofte er mere indad- end udadreagerende. 

Sendiagnosticeret med autisme

I Autismeforeningen genkender de samme tendens til, at kvinder diagnosticeres senere:

Gennemsnitsalderen for at få en autismediagnose er 11,5 år, og langt de fleste kvinder får først deres autismediagnose senere end det. En af grundene til at kvinder diagnosticeres senere er på grund af maskering, forklarer Alexander Milne, researcher i Autismeforeningen.

Grafik: Autismeforeningen

Netop at kvinderne bruger meget energi på at maskere og reagerer ind ad fremfor udad, gør at mange af kvinderne har oplevet mistrivsel eller har fået tillægsdiagnoser som angst, stress og depression, inden de bliver diagnosticeret som neurodivergente. 

Mød to sendiagnosticerede kvinder

En af de kvinder, der har oplevet at blive sendiagnosticeret, er Lise Emilia, der blev diagnosticeret med ADHD som 30-årig. Mød Lise i blogindlægget her.

Også Helle Malmberg blev først bevidst om sin neurodiversitet, da hun var 34 år. Her fik hun nemlig en autismediagnose. Det førte til mange overvejelser både personligt og fagligt om, hvad sendiagnosticering har af konsekvenser for identitetsdannelsen hos kvinder. Derfor skrev Helle Malmberg et speciale om netop det. Læs hendes historie samt hvad hun fandt frem til i hendes speciale her.

Kilder: 


 

Mobilize Me og PlaNet: Kompenserende hjælpemiddel

Et hjælpemiddel skal kompensere – ikke helbrede Et hjælpemiddel skal kompensere for et handicap. Kompensering er derfor vigtigt at forstå som en hjælp til at kunne klare sig på trods af et handicap og ikke som noget, der reelt gør dig “rask” eller...

Erfaringer fra Billund STU: Digital struktur er et værktøj til selvstændighed

Syv elever har deres dagligdag på Billund STU, hvor Jane Runge er pædagog og ASK-vejleder. Ud af de syv bor tre elever på UngBo i kommunen. De bruger både Mobilize Me her og derhjemme, når de eksempelvis skal handle ind. Det letter vores arbejde på...

Sendiagnosticeret: Helle passede aldrig ind: Som 34-årig fik hun en forklaring

18. november 2012. Den dato husker Helle Malmberg tydeligt. Her var hun til samtale på jobcenteret. På dette tidspunkt i hendes liv havde hun 25 alarmer på sin telefon, der mindede hende om, hvad hun skulle. Én alarm skulle eksempelvis minde hende...

Erfaringer fra Bostøtten: PlaNet giver overskud, støtte og overblik

  "Hvor er jeg glad for, at I præsenterede mig for PlaNet og lærte mig at bruge det, for det har bare reddet mit liv”   Sådan lød ordene i en besked, som Bostøtten i Ikast-Brande Kommune modtog for nylig. Beskeden var fra en borger, der fik...

Sendiagnosticeret: Undskyld jeg afbryder

Angst, depression, stress og generel mistrivsel prægede i større eller mindre grad Lise Emilias liv i ungdomsårene, særlig slemt blev det i gymnasiet, hvor hun som 19-årig med en depression i bagagen til sidst måtte droppe helt ud.  Det forløb er...

Hvad er forskellen på neurotypisk og neurodivergent?

Hvad betyder neurotypisk? Udtrykket "neurotypisk" refererer til en person, hvis hjernefunktion og tænkemåde er inden for det, der betragtes som den typiske rækkevidde. De fleste mennesker falder ind under denne kategori. Neurotypiske personers...

Nydiagnosticeret med ADHD: Hvad nu?

Som et af de første skridt til at forstå sin diagnose, kan det være en god idé at opsøge viden om ADHD. Der findes mange forskellige bøger, podcasts og profiler på blandt andet Instagram, der giver et indblik i, hvordan det er at leve med ADHD.  5...

Sprog: Siger du autistisk person eller person med autisme?

Man kan som neurotypisk måske forfalde til at tænke “no big deal”, men det er faktisk vigtigt, hvordan vi italesætter eksempelvis autisme.  Når vi er bevidste om, hvad vi siger, så undersøger vi sprogets magt, og vi undersøger autisters...

Få 6 nedslag i autismens historie: Fra åndsvageforsorgen til udvidelse af diagnosen

Kender du filmen “Rainman” fra 1988? Den blev central for den brede offentligheds forståelse af autisme. Men en film alene rykker selvfølgelig ikke ved hverken den kliniske diagnose eller ved offentlighedens forståelse af autisme. Det er mange...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

I nyhedsbrevet får du information om bl.a. events, opdateringer i vores strukturværktøjer og blogindlæg. Vi sender det ud cirka en gang månedligt, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Tak for din tilmelding. Vi glæder os til at sende dig et månedligt nyhedsbrev.